Udskoling

Værdier for afdeling 2

Dialog:

I afdeling 2 tilstræber vi et tæt forældresamarbejde. Derfor er vi tilgængelige og svarer på mail indenfor to arbejdsdage.

I afdeling 2 sætter vi den enkelte elev i fokus. Derfor har vi løbende samtaler med eleven og giver feedback.

I afdeling 2 vægter vi trivsel højt og derfor er det vigtigt for os, at vi hilser på hinanden og har en anerkendende tilgang.

Vi vægter et udvidet forældresamarbejde, hvor gensidig respekt og tæt dialog om både eget barn og klassefællesskabet er i højsædet. Vi har tydelige forventninger til, hvad det vi sige at være elev og forælder i afdeling 2. Disse informeres der om ved skoleårets 1. forældremøde. Her vil der også informeres om, hvad der kan forventes af os som personale.

Udvikling:

I afdeling 2 vægter vi trivsel og faglighed højt. Dette praktiseret ved at elevernes undervisning udvikles gennem målstyring og feedback.

Trivslen styrkes ved løbende ar udvikle stærke sociale relationer i årgangs- og klassefællesskaber.

I afdeling 2 er der fokus på at skolens kultur udvikles gennem vores mangfoldighed.

Fællesskab:

I afdeling 2 anvendes flere forskellige undervisningsformer. Projektarbejdsformen er især gældende i naturfag. Desuden peger den hen imod projektopgaven som er en del af afgangsprøverne.

I afdeling 2 arbejdes der ud fra fælles årsplaner bl.a. i naturfag og idræt.

I afdeling 2 vægtes faglighed og trivsel højt. Derfor arbejdes der med fælles og individuelle mål for dette.

I afdeling 2 arbejdes der med forskellige arbejdsformer bl.a. med holddeling på tværs af klasser og årgange.

Fællesskabet i afdeling 2 styrkes gennem opbygning af traditioner og fælles sociale arrangementer som f.eks. OL, motionsdag og skolefest.

Der er især fokus på arbejdet med fællesskab i de nye 7.klasser i perioden frem til uge 42, hvor der i samarbejde med ungdomsskolen planlægges klasseøvelser, overnatning og mi-life forløb.

 

Formål

Formålet med den ældste del af skolen er at styrke samarbejdet med ungdomsuddannelserne, så man kan sikre målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse.

Uddannelse

I løbet af tiden i afdeling 2 vil eleverne bl.a. skulle udarbejde en uddannelsesplan, i erhvervspraktik og gennemføre et brobygningsforløb på en ungdomsuddannelse, de overvejer at tage.

Du kan læse mere om vejledningsaktiviteterne i afdeling 2 her.

Din rolle som forælder til et barn i afdeling 2

I afdeling 2, som er det sidste kapitel i grundskolen fra 5.-9. klasse, består din rolle som forælder blandt andet i at understrege over for dit barn, at skolegangen ikke kører af sig selv. Det kan være udfordrende i en tid, hvor dit barn måske er skoletræt eller mest optaget af de ting, der foregår uden for skolen med venner, kærester og fritidsinteresser.

Det lyder banalt, men husk fortsat at tale med dit barn om skolen. Mange børn i 13-15 års alderen kan have brug for den daglige samtale om stort og småt i forhold til skolen. Pubertetsbarnet er mentalt under ombygning og kan have svært ved at aflæse lærerne eller kammeraterne og deres grunde til at sige og handle, som de gør. Sammenholdt med barnets egne humørsvingninger, behov for at teste sig selv og andre samt lyst til at måske prøve forskellige identiteter af, kan det gøre årene i afdeling 2 forvirrende og belastende for barnet. En forælder, der viser interesse og lever sig ind i barnets situation, er en solid støtte i disse år.

For nogle elever og forældre er afdeling 2 sidste udkald for at få de faglige færdigheder på plads inden valg af 10. klasse eller ungdomsuddannelse. I elevplanen kan du få indtryk af eventuelle faglige udfordringer hos dit barn. På 8. og 9. klassetrin er elevplanen en elev- og uddannelsesplan, som kan hjælpe eleven til at træffe sine valg om skole og uddannelse. Den hjælper samtidig dig som forælder med at få overblik over dit barns beslutningsgrundlag, så I sammen kan drøfte eventuelle dilemmaer omkring uddannelsesvalget.

På mange skoler er der nye klassesammensætninger fra 7. klassetrin, og der skal måske bruges kræfter på at skabe gode vilkår for klassens trivsel og forældresamarbejdet. Selvom eleverne nu er unge mennesker med egne meninger og ofte veludviklede sociale kompetencer, spiller forældregruppens samarbejde og opbakning stadig en central rolle for klassens miljø og forudsætninger for læring.

Kilde: http://www.emu.dk/modul/7-klasse